Hvis du lytter til DRs radiokanaler gennem TuneIn eller bruger dem gennem TuneIn til alarmer på Sonos, så er denne tråd vigtig læsning for dig. [b]Vi har hørt fra kunder der melder at de oplever udfald når de afspiller DR gennem TuneIn.[/b] F.eks. ved at den begynder afspilning ifølge Sonos App, men der kommer ingenting ud af højtaleren. Og f.eks. at de ikke bliver vækket af deres alarm grundet det samme problem, eller hører Sonos Chime i stedet for stationen der skulle vække dem. Dette er et kendt problem der ligger udenfor både Sonos og TuneIns kontrol. DRs kanaler kommer ikke ordentligt over til TuneIn og derfor ikke ordentligt videre igennem systemet. [i]DR har, da disse problemer startede, valgt at starte deres egen musiktjeneste op så du nu kan nyde deres radiostationer og podcast direkte fra DR uden at skulle bruge TuneIn.[/i] [b]De har oprettet en tjeneste der gratis kan tilføjes på Sonos som hedder "DR Radio"[/b] [img]https://uploads-eu-west-1.insided.com/sonos-en/attachment/f734039a-cfc1-426c-925f-f3d22e3acc95.png[/img] Vi anbefaler at du benytter denne når du ønsker at høre DR radiostationer eller podcasts, da den er ganske stabil. Stabiliteten er især vigtig hvis du bruger den som kilde til din alarm. Skulle det ske at du stadig får udfald når du bruger DR Radio tjenesten så bør du [url=https://www.sonos.com/da-dk/contact]kontakte os[/url] så vi kan kigge dit system igennem, sammen.